Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Synapse præsenterer: Bæredygtighed – En biobaseret fremtid

October 9, 2019 @ 5:00 pm - 7:00 pm

Synapse Præsenterer: Bæredygtighed – en biobaseret fremtid
(This event is in Danish // Dette event er på dansk)

TILMELDING NEDERST PÅ SIDEN

Introduktion:
Et vigtigt led i reduceringen af CO2-udledning og global opvarmning er udviklingen af flere biobaserede løsninger, som bidrager til bæredygtigheden gennem innovative produkter og grønne teknologier. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel efter naturlige og bæredygtige produkter, og flere danske virksomheder bidrager på forskellige måder til den grønne omstilling med biobaserede og bæredygtige løsninger på en lang række af verdens vigtigste problemer.

Hvorfor skal du deltage?
Som studerende (bachelor, master, PhD, Post-doc, etc.) indenfor Life Science er det vigtigt at forstå, hvilken betydning bæredygtige løsninger kommer til at have i fremtiden, da der er et øget fokus på netop dette område hos beslutningstagere, investorer og innovatorer overalt i verden. Det er samtidig fundamentalt at kende til de værktøjer og metoder, som forskellige virksomheder og forskere allerede benytter i dag, så du som studerende er godt klædt på til disse udfordringer i fremtiden – med et videnskabeligt perspektiv. Dette event giver dig et indblik i nogle af de danske virksomheder og forskere, der har bidraget med innovative og grønne løsninger, som medvirker til en mere bæredygtig fremtid.
Dette event er især målrettet studerende på dansksprogede studier, men alle er selvfølgelig velkomne. Hvis dette lyder interessant, så grib en ven og deltag vha. linket herunder.
Der er desuden gratis aftensmad til alle deltagende.

Program:
17.00-17.10: Registrering
17.10-17.15: Synapse introduktion
17.15-17.30: Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, DTU
17.30-18.00: Professor Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet – “Solar Energy and Carbon Dioxide-based Production of High Value Natural Products in Chloroplasts”
18.00-18.10: Pause
18.10-18.25: TBA
18.25-18.40: BiomassProtein – Græs som alternativ fødekilde
18.40-19.00: Chr. Hansen – Bakterier, gør verden mere bæredygtig
19.00-19.45: Aftensmad og netværk

– Hvornår: Onsdag d. 9. oktober, 17:00 – 19:00 med efterfølgende aftensmad og netværksmuligheder.
– Hvor: Festauditoriet, Frederiksberg Campus
– Pris: Gratis
– Sign-up: Nederst på denne side

Overblik
“At begrænse global opvarmning til 1,5°C er ikke umuligt, men det vil kræve omstillinger i alle aspekter af samfundet, som vi aldrig har set det før,” advarede Hoesung Lee (Formand for Intergovernmental Panel on Climate Change) efter udgivelsen af rådets rapport i oktober 2018. Ifølge IPCC skal den globale menneskeskabte CO2-udledning reduceres til nul i 2050 for at minimere den globale opvarmning til under 1,5°C, og hvis dette ikke sker, vil det have katastrofale konsekvenser for Jorden.
Et vigtigt led i reduceringen af CO2-udledning og global opvarmning er udviklingen af flere biobaserede løsninger, som bidrager til bæredygtigheden gennem innovative produkter og grønne teknologier. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel efter naturlige og bæredygtige produkter, og flere danske virksomheder bidrager på forskellige måder til den grønne omstilling med biobaserede og bæredygtige løsninger på en lang række af verdens vigtigste problemer, hvilket f.eks. indebærer at hindre madspild, effektivisere landbruget for at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, udvikling af alternative føde- og energikilder, mikrobielle løsninger til den globale fødevareindustri, klimatilpasninger i byudviklingen, bæredygtige vandløsninger, energiudvinding fra biomasse, en generel reducering af brugen af kemikalier, m.m.

A webform by Podio

Details

Date:
October 9, 2019
Time:
5:00 pm - 7:00 pm

Venue

Festauditoriet 1-01
Bülowsvej 17
Frederiksberg, 1870 Denmark
+ Google Map
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com